Karise Efterskole, hvordan var det?

Hej alle.

Jeg har altid fået af vide at et år på en efterskole var ” Det bedste i livet var et år på efterskole” Jeg har altid inden jeg startede på min efterskole tænkt ” jeg gider da ikke på efterskole” eller ” efterskole var bare noget nabobarnet gjorde” Jeg kan huske jeg havde det svært med folkeskolen, fordi der skete så mange ting, som jeg ikke vil komme så meget ind på. Men mine folkeskole lærere var altid mod mig. Blev endda trukket op ad et køleskab og spyttede på pga en engelsk side??? Min inspektør ringede så en aften til mig og sagde der var en efterskole plads til mig, vi kørte derned dagen efter og så hvilken efterskole det var, og hvordan den var. Jeg fik faktisk sendt en ansøgning til den. Men den kom aldrig frem. Men så fik jeg af vide at en anden efterskole Karise efterskole var ved at starte op, men der var ingen elever endnu. Jeg kørte så med inspektøren derned og snakkede og blev vist rundt. Det lød som en rigtig god efterskole her ville jeg da gerne gå. Og nogle dage efter lå der et brev med jeg var blevet optaget dernede. Da dagen kom hvor jeg skulle starte – Tog jeg derned og pakkede ud. Fik nogle venner et par dage efter. Jeg fik desværre en kæreste der ikke behandlede mig så godt og grundet ham mistede jeg alle vennerne da vi slog op. Jeg ringede heletiden til folk derhjemme fordi jeg havde hjemve. Og jeg havde brug for at nogle kendte mig for at fortælle mig at det nok skulle gå. Der var en weekend jeg ville prøve at være der. Og det var okay, jeg var ude og handle ind til mig selv og jeg fik af vide en havde vasket mit tøj uden jeg havde sagt ok for det. Det blev endelig sommerferie, og efter ferien startede der alle mulige nye elever. Jeg fik endelig masser af venner og veninder. Vi skulle alle sammen samles og skrive på et papir hvem vi ville bo med på værelse. Og jeg havde så mange veninder som jeg ville dele værelse med. Men det endte at blive med en der hedder Anna. Og vi havde det så sjovt heletiden, jeg tror vi var dem der heletiden fik af vide vi skulle dæmpe os når andre sov. Natterend hver nat, musik kl 7 om morgenen. Vi skulle engang til time og jeg spurgte om hjælp til en opgave, men ingen lærer gad hjælpe mig. De sagde heletiden ” jeg kommer om lidt” Eller noget andet. Jeg fik en endnu en kæreste, og vi skændtes 24/7. Han fik hele skolen efter mig hvis vi var uvenner. Han stalkede mig heletiden. Jeg måtte ikke snakke med nogle af vennerne ellers var jeg bare for meget. Jeg måtte kun snakke med veninderne. En dag startede endnu en dreng. Og han var populær blandt ALLE pigerne. Endda min barndomsveninde ville have ham. Jeg endte så med ham, og jeg fik de sygeste elevator blikke af alle. Jeg gik så ind og slog op med ham der xkæresten. Og han blev så sur, både på mig men også min kæreste. Den dag i dag stalker han mig stadig. Altså, vil heletiden ses, og bliver sur hvis jeg er sammen med en. Min kæreste og jeg havde altid beskyttet hinanden, altid været der for hinanden selvom vi var uvenner. Vi blev altid jaloux hvis den ene havde kæreste eller noget kørende. Jeg skulle stoppe på efterskolen og jeg tænkte ” åh nej nu ser jeg ham ikke mere. Aldrig mere” Efter sommerferien skulle jeg starte på en skole og mine tanker kom heletiden ” jeg savner ham” ” jeg vil kramme ham” Jeg græd 24/7, for jeg har ALTID været tryg ved ham. Da jeg fandt ud af han også skulle starte på min skole var jeg så glad, så ville jeg gerne have at dagene skulle ende fordi så kunne vi slå en streg over alt det der var sket. Han har altid beskyttet mig, været der for mig, bakket mig op. Og vi er stadig sammen efter snart 5 år. Og jeg er så ubeskrivelig lykkelig!