Jeg blev indlagt…

Jeg havde jo klaret lidt over 25 måneder uden mine anfald – Og vi havde nogle gode planer for næste år og bare i det hele taget bare nu. Jeg stoppet endelig med at være bange for at gå til koncerter og biografer. Jeg skulle skære ned på min medicin næste år. Jeg sad så på cafe sidste mandag og det næste der sker er at min tætte veninde Christina følger mig op ad trappen og ambulancen er der. Jeg blev bedt om at følge med. ( Jeg blev rigtig ked af det, og forvirret) Jeg havde endelig troede at jeg var så tæt på at blive rask! Ambulance manden spurgte om alt muligt og jeg var helt væk, og jeg blev bedt om at drikke en juice da jeg havde lavt blodsukker. Jeg er igen den dag idag bange for at gå i biografen og koncerter. Desværre! Men håber virkelig denne gang at jeg ikke får det mere.

Mit møde med mit store idol!!!

Hej bloggen.

Alle mine venner og familie og mand ved godt jeg er KÆMPE fan af Rasmus Seebach. Jeg kan alle sangene – jeg har alle hans bluser næsten osv. Men jeg glemmer ALDRIG den dag hvor jeg mødte ham personligt inde i Fona på Strøget. Husker vi alle stod i kø for at møde ham. Jeg fik af vide at vi muligvis ikke ville kunne komme til at snakke med ham eller få en autograf evt billede da køen var AL for lang. Jeg blev rigtig ked af det. For jeg ville jo gerne snakke med ham, få et billede med ham. Men det blev heldigvis min tur. Og jeg fik så mange sommerfugle i maven og jeg smilede så meget at jeg begyndte nærmest at græde, for alle hans sange giver så meget mening og de rammer der hvor det passer. Jeg kom hen til ham og det første jeg sagde ” Jeg elsker virkelig alle dine sange og jeg er så kæmpe fan af dig. Jeg kan alle sange. ” Han spurgte så hvilken jeg bedst kunne lide så sagde jeg ” Det ved jeg virkelig ikke, for jeg kan virkelig lide dem alle. Men tusind farver har også en speciel betydning for jeg blev syg i 2013 og så efter den sang udkom så har jeg fået mere mod på at blive rask! Og så kæmper jeg med meget andet!” Han sagde at det gjorde ham ondt, og han håbede på det bedste. Han spurgte hvad mit navn var ” Sascha hedder jeg” Han sagde mit navn var så sødt og flot. SÅ TAK MOR!!!! :D. Jeg fik et billede med ham, efter jeg havde snakket og krammet ham så begyndte jeg at få tåre i øjnene igen. For det hele var så uvirkeligt. Hvem har i mødt? Og hvorfor var det specielt? 🙂 img_0210

Mit synspunkt på tatoveringer.

Jeg voksede op med den tanke ” ej det er kun farlige mennesker der har tatoveringer” Og jeg har længe kun villet have piercinger fordi jeg altid har syntes det var så flot! Men jeg har haft tungepiercing – Madonna piercing – Navlepiercing. Men dem kunne jeg ikke tåle! :-(.Jeg blev dog ældre som man desværre gør. Og så indså jeg faktisk at tatoveringer var rigtige flotte, og ikke faktisk kun passede til farlige mennesker. Jeg er rigtig glad for ALLE mine tatoveringer. Og har haft fra da jeg fik min allerførste tatovering den tanke ” Hvis jeg noglesinde skal have flere, skal der være en mening med tatoveringen, ikke bare en for at få noget sjov. Men en historie.” Jeg fik efter en fighter tatovering – Da jeg har været igennem nogle ting i mit liv, men som gør at jeg stadig er her. Jeg fik min Smilla tatovering sidste år, fordi jeg elsker min niece ekstremt højt og vi har altid haft et tæt bånd. Og jeg har altid tænkt ” Hvis min søster får bare et barn skal jeg virkelig være den bedste moster”! Og det får jeg tit afvide at jeg er. Hehe. Min Alex tatovering, fik jeg fordi at jeg jo er gift med jordens bedste mand!!! Han hedder Alexander, men bliver kaldt Alex. Han har altid betydet alt for mig. Han har altid været der for mig. Beskyttet mig. Fået mig ned på jorden igen hvis jeg har været rigtig sur. Osv. Bare nu hvor jeg sidder her og skriver om ham, sidder jeg med et smil på læben fordi jeg elsker ham så sindsygt overdrevet ubeskriveligt højt. Og jeg ville ALDRIG og jeg mener ALDRIG kunne undvære ham, han er virkelig bare en ener!. Min storebror John, betyder også meget for mig. Så de to er virkelig mine ynglings, det er da helt sikkert! <3 Anywaaaaay, det var ikke det vi skulle snakke om. Men går med tankerne om en ny tattoo. Har i nogle tatoveringer? Må jeg se dem? 🙂 img_0117

23 MÅNEDER UDEN ANFALD!

Hej allesammen!

Som overskriften siger, så er det denne måneder jeg runder ” 23 måneder uden anfald” Først den 25 dog. Førhen fik jeg det nærmest KONSTANT! Det vil sige at jeg nærmest havde klippekort til hospitalet og ambulancen og stuen på hospitalet. Der kunne jeg ikke se et liv uden anfald. Et liv uden hospitalsbesøg – et liv uden piller. –  Et liv uden koncerter og den nyeste film i biografen. Ærligt? Jeg lod min sygdom styre mig, og ikke mig styre den. Jeg kan huske jeg skulle til påskefrokost tror jeg, hos min mor med familien og manden. Men jeg fik desværre et anfald. Så jeg kom ikke med. 🙁 – Men her i år den 7 februar, var jeg inde på Rigshospitalet og snakke med ham der følger mig. Fordi han fandt ud af jeg ikke havde været der i 4 år. Så han ville gerne lige se mig og høre mig hvordan det gik. Vi aftalte at vi tager det her år med, så næste år kan vi snakke om jeg skal ned i medicin ( Ikke droppe dem helt). Og jeg må nu gå i biffen og til koncerter. Så godt nyt er der da! Og mere jeg kan se frem til!  Håber i har det godt!

Hvad kan jeg ikke klare?

Jeg har allerede haft facts om mig skrevet herinde på bloggen om hvad jeg kunne lide. Så nu får i indlægget om hvad jeg ikke kan lide!

  • Jeg kan ikke lide at folk er kede af det – eller sure – Jeg er der altid for folk! Har altid fået afvide jeg har en rigtig dejlig personlighed og jeg er stærk fordi jeg føler med folk selvom slås med mit eget.
  • Jeg kan ikke lide selv at være ked af det eller sur.
  • hvis min dyne eller pude ikke er som jeg vil have det inden jeg skal sove.
  • jeg kan ikke lide hvis folk snakker ned til mig.
  • Hvis jeg ikke gør tingene godt nok
  • At jeg ikke kan ringe til den der betyder rigtig meget for mig: Sabina <3
  • Mit ansigt.
  • Min bror bor på Grønland. Ville ønske han var min nabo! Ihhh hvor jeg savner ham!!!
  • At blive spurgt om jeg kan noget samme dag ( Ville gerne have planlagt det nogle dage før)
  • At se min mand have det så skidt.