Det kommer tættere og tættere på...

Jeg savner dig!

Hej alle. I dette indlæg vil jeg skrive om en af mine bedste venner. Nemlig min storebror John. John og mig har en storesøster som hedder Ivalo. De stammer begge fra Grønland. Det gør jeg også lidt, men ikke så meget som dem – Hvilket vil sige at jeg ikke har samme far som dem ( Desværre nogle gange!) Men dengang jeg var en helt lille pige – Blev jeg meget mobbet af alle mulige folk. Og jeg blev altid så ked af det. Jeg begyndte at græde hele tiden. Min storebror bor og har altid boede på Grønland. Men hver gang han var hjemme i Danmark var han altid efter dem der drillede mig. Han lærte mig at spille fodbold ( Min biologiske far har arbejdet med DBU & AC Horsens) Men alligevel var det min bror der lærte mig at spille det, han lærte mig at det var okay at bare være sig selv. Når min storebror ikke var i Danmark var der min storesøster Ivalo der altid også var der. Vi var uadskillelige! Sov for det meste sammen. Lejede film sammen, og cyklede to på en cykel – var ude at kigge på møbler sammen. Hun hentede mig ALTID fra skole og vi skændtes stort set aldrig. Hun begyndte at bo sammen med 2 af hendes veninder, ( Den ene er/var min veninde også). Men hun sagde altid at selvom hun var i skole eller et andet sted var jeg velkommen derhjemme og jeg fik sågar en nøgle dertil. En dag da jeg var nede i min mors gård og min bror og søster var på min mors altan kiggede de efter mig om jeg var okay. En dreng begyndte at slå mig og sådan som jeg ikke vil nævne. Men de skyndte sig ned og min søster var på vej hen til en der hedder Tine for at sætte hende på plads da Tine også havde været efter mig. Men jeg begyndte at få det mere skidt. Følte ikke jeg var god nok nu hvor alle havde været efter mig. Og det kunne mærkes. Jeg blev også drillet i folkeskolen. Jeg begyndte at udvikle mig skidt. Gik i byen hver weekend, gad egentlig ikke rigtig være sammen med nogle andre end kun min familie. Jeg begyndte at smide min madpakke ud som min mor havde smurt. Dengang synes jeg var fedt at lige gå ned i skoleboden og købe noget i stedet for at spise noget. Da jeg startede i 7-8 klasse måtte vi gerne gå ud af folkeskolen for at lige gå over i pizza biksen og supermarked. Og det gjorde jeg næsten hverdag, med en veninde. Min sagsbehandler og en skoleinspektør kunne se på mig at jeg havde brug for at få en pause og stoppe på skolen. Så de ringede til min mor og spurgte hende om det ikke var OK at jeg stoppede på skolen om mandagen. Hun tænkte lidt over det. I mellemtiden så tog vi ned på to efterskoler. Og jeg kunne virkelig godt lide den første efterskole vi så. Den hed Østergård. Den kom jeg ikke på. Vi var på en anden der hed Karise efterskole, og derind kom jeg. Min søster’s og mit forhold blev lidt lagt til side da jeg flyttede, og tog 9 og 10 klasse dernede( Ellers var det i folkeskolen) Men jeg blev også lidt mobbet der. Jeg begyndte at være lidt kærester med en af de populære så jeg blev også lidt populær men ikke så meget. Vi slog op og jeg var ” ude i kulden” der. Men det er lige meget. Jeg savner min storebror for hverdag der går. Vi har et super tæt forhold som jeg ikke vil undvære for noget i verden. Men jeg ved inderst inde vi ser hinanden igen, og vi skal være meget sammen når vi ses igen!!!<3

Hilsen mig…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det kommer tættere og tættere på...