Det der med selvtillid – Er det ikke bare en by i Rusland?

Hej bloggen..

Endnu en gang UNDSKYLD for jeg ikke har skrevet i et stykke tid. Men jeg har LÆNGE gået rundt og tænkt ” Skal jeg skrive dette indlæg?, hvad hvis jeg sårer nogle?” Men jeg har altid fået af vide at jeg skal skrive det jeg tænker på. Jeg tror de fleste piger kan genkende det der ” Jeg er ikke køn nok.” ” Jeg er ikke god nok” Sådan har jeg været i årevis. Jeg har ALDRIG synes jeg var en smuk pige, at jeg var god nok osv. Efter at jeg blev syg med epilepsi blev det også mere øv. For så begyndte jeg at tænke ” Jeg må virkelig være til besvær når jeg får anfald” Men jeg har de sidste år fået af vide at jeg er smuk og jeg er en dejlig pige. Og det er jeg begyndt at tro på. Jeg har også fundet ud af – Det gør INTET hvis du ikke ligefrem er hende modellen i ” Vi Unge” bladet. Men du kan stadig have en personlighed der er så god at folk vil dig. Når du er ligeglad med at hjælpe folk, så har du ikke nemt med at finde venner. Jeg har ALTID hjulpet folk. Været der for dem, mærket deres smerte. Men jeg har også fået folk til at smile eller grine. Jeg får heletiden af vide at jeg er så god. Men desværre er jeg også godtroende. Jeg tror på det bedste i folk. Jeg ville da også ønske at jeg kunne smide folk ud af mit liv hvis de har såret mig dybt. Det kan jeg bare ikke. Men piger? Stol på jer selv. Der er intet galt med nogle. Kram